Jeg har fået en hel pose med gamle numre af Kludemagasinet. I nummer 3 fra september 2001 fandt jeg denne artikel, som jeg har afkortet.
"Den 24. december 1998 fik jeg en bog med posten. Jeg havde bestilt den selv, som en ekstra lille julegave til mig selv. Bogen hedder "Dear Jane".
Da min mand så bogen, udbrød han - med rædsel i stemmen: Skal du sy den der? Jeg kunne berolige ham med, at det skulle jeg aldeles ikke. 169 små firkanter, alle sammen forskellige, alle sammen med et færdigt må på 4½ ", 52 trekanter i mærkelige mål med skrå sømme og 4 hjørne-blokke .....Nix !
Ikke mig. Det er kun vanvittige mennesker, der går i gang med sådan et projekt.
Omkring begyndelsen af januar gik det op for mig, at jeg nok blev "nød til" at sy et par enkelte blokke. Bare lige for at prøve. Jeg syede den første blok den 18. januar 1999. Da jeg nåede lidt ind i februar, måtte jeg se i øjnene, at jeg faktisk, vistnok måske alligevel, var vanvittig. Jeg ville sy tæppet. Men da jeg ikke helt havde sluppet jordforbindelsen endnu, gav jeg mig selv opgaven bare at sy en blok om ugen. Det ville tage 4½ år at sy tæppet - og så lidt ekstra tid til at sy det sammen og quilte det.
Jeg syede den sidste blok 1. januar 2000. Nogle gange går 4½ år meget hurtigt.
Mit Jane-tæppe ligge på sengen nu. Det har fået navnet "Beretshjit", der betyder "Til at begynde med ....." For jeg kan ikke lade være med at fortsætte og er igang med en ny version af tæppet. Det går langsommere end første gang, men det bevæger sig stille og roligt fremad. Der er nemlig en anden godt ting ved tæppet. Man kan skynde sig med det, og man kan tage den med ro. Det er et tæpp, omverdenen kan forstå, tager tid at lave.
Kan I genkende det ? - Vi ses den 19. - Kh Kari
Ingen kommentarer:
Send en kommentar